Er havregryn sundt?

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at valse havre og skabe det vi i dag kalder havregryn. Med verdenshistoriens største reklamekampagne fik morgenmadsproducenterne den vestlige befolkning til at spise havregryn med mælk og sukker i stedet for fibre, kød og grøntsager. Vedvarende lobbyisme fik herefter alverdens sundhedsmyndigheder til at prise disse tørrede skaller, som værende noget af det sundeste man overhovedet kunne spise. Den kontinentale morgenmad var opfundet.

Havre har et højt fedtindhold i forhold til andre kornsorter, hvilket kræver en særlig behandling for at undgå at fedtstoffet bliver harskt på havregrynenes vej til forbrugeren.
Havren dampkoges derfor i flere timer, inden den tørres, genopvarmes og valses. Denne proces må formodes at beskadige visse næringsstoffer. Derfor bør man stille spørgsmålet, om havregryn nu også er så sundt som man siger?
Det nemlig en hårdhændet måde, havren bliver behandlet på, inden den bliver til havregryn. Den voldsomme varme ødelægger delvist de sunde umættede fedtsyrer, som ellers er havrens varemærke, ligesom de naturlige og sunde enzymer også bliver ødelagt ved forarbejdning. Dertil kommer at mange børn putter sukker og mælk på deres havregryn, hvilket bestemt ikke gøre morgenmåltidet sundere.

 • Først bliver kernerne renset for ukrudt og de mindste kerner sorteres fra.
• Dernæst skal havren afskalles i en centrifuge, således at de sunde skaller springer fra kernerne.
• Kernerne bliver nu kogt i en time. Herved bliver kernerne steriliseret og blødgjorte.
• Herefter tørres de og opbevares i siloer, indtil de skal valses til havregryn.
• Til sidst opvarmes de igen med damp inden de valses til de færdige havregryn.

Historien om havregryn er altså endnu en historie om, hvordan et sundt og nærende produkt mister de fleste af sine gode egenskaber, når levnedsmiddelindustrien tager det under behandling. Historien om havregryn handler også om at havre indeholder store mængder af gluten-proteiner, som er problematiske for mange børn med gluten allergi eller resistens. Læs eventuelt artiklen: "Når maven ødelægger hjernen" her.

Kræftrisiko ved at spise havregryn
Ifølge fødevareforsker Ane Bodil Søgaard er det de naturlige enzymer i havregryn ødelægges, når fødevareindustrien koger grynene for at undgå, at fedtet i havren harsker og giver en dårlig smag. I forbindelse med kogeprocessen karamelliserer noget af stivelsen i grynene. Det giver en nøddeagtig smag, som nogle producenter ligefrem praler med. Men ved denne nødde-proces dannes det kræftfremkaldende stof acrylamid i havregrynene,
– Som fødevareforsker har det overrasket mig utroligt meget, at der tilsyneladende er en helt overset kræftrisiko ved at spise havregryn. Faktisk reklamerer OTA Solgryn med den gode, nøddeagtige smag, fordi OTA Solgryn er dampet, kerneristet og valset efter en helt unik metode, siger fødevareforskeren.

Alternativ til havregryn
Generelt bør man undgå at spise forarbejdet mad, altså mad, der har været igennem industriens hårdhændede behandling. I USA siger man også: "Don't eat Packet Food". Altså mad, der er emballeret i farvestrålende æsker og kartoner. Mad, som kun har fire formål: Varm det op, server det, tyg og synk det. En anden gylden regel er ikke at spise mad, der reklameres for. Hvis havregryn og for eksempel mælk skulle være så sundt, hvorfor ofres der så milliarder af dollars på at få forbrugerne til at spise det? Hvornår har du sidst set en reklame for salat, gulerødder eller æg? Det forarbejdede og mindre sunde, kan kun sælges ved at holde det kunstigt i live med reklamer. Trust me, jeg har arbejdet 20 år i reklamebranchen. 
Men hvis man så ikke skal spise havregryn eller grød, hvad skal man så spise? Ja, man kunne starte med at rejse til Sydamerika, Asien eller Afrika for at se, hvad de spiser de om morgenen? De spiser kød, æg, bønner og grøntsager. Hvem siger, at man ikke må spise et stykke kylling med hvidkål og revet gulerødder til morgen? Engang spurgte jeg min gamle mormor, hvad hun fik om morgenen, da hun var en lille pige nede i Sønderjylland? "Jammen, vi fik da a kål og pølser", svarede hun overrasket.
Her i huset har vi stort set afskaffet det kontinentale morgenbord med alle de forarbejdede og usunde morgenmadsprodukter fra Arla, Ota, Axa, Kellogs og hvad de ellers måtte hedde. I stedet sørger vi for at lave ekstra mad om aftenen, så er der er noget til om morgenen. Ulækkert? Overhovedet ikke, det er en vanesag, som belønnes med et tak fra din organisme – endelig noget ordentlig føde siger den.

Morgenmaden er vigtig
Kroppen bruger af sine kulhydrat- og proteinlagre til genopbyggelse og reparation, mens man sover. Det medfører ofte til lavt blodsukker og behov for protein. Ved at spise en tarvelig morgenmad uden en masse proteiner og fedtstoffer nægtes kroppen dens vitale energi og byggesten. Derved opnås kun et lavt energiniveau dagen igennem med det resultat, at man er uligevægtig, træt og meget sulten om aftenen. det resulterer i fedme og dårlig søvn.
Videnskabsmænd har vist, at morgenmaden er det måltid, det kræver mest energi at fordøje, frokosten lidt mindre og aftensmaden kræver mindst energi. Hvis man næsten ikke spiser i løbet af dagen, vil man være så sulten om aftenen, at man spiser for meget. Derfor er det vigtigt at spise i løbet af dagen, hvor man er aktiv, og stofskiftet derfor er højere.
Grundlæggeren af moderne sund og uforarbejdet ernæring Adelle Davis, sagde det sådan her: "Spis som en konge om morgenen, som en prins om eftermiddagen og spis som en fattigrøv om aftenen." Det optimale er dog at spise 4 måltider i løbet af dagen med sund snack ind imellem. God appetit.

Kilder: JAK.dk, Alun.dk og BT.