I 2003 så en af verdens førende søvnforskere, Dr. Avi Sadeh, på, hvordan søvn påvirker børns evner i skolen. I et forsøg delte han 77 børn fra 4. og 6. klasse op i to grupper. Over de tre næste nætter fik den ene gruppe 30 minutters søvn mere, end de normalt fik. Og den anden gruppe fik 30 minutters søvn mindre end normalt.
På fjerdedagen testede Dr. Sadeh så børnenes neurologiske funktionsevner. Resultatet var skræmmende.
Den lille forskel i søvn skabte en enorm forskel mellem de to gruppers præstationer. Forskellen var større end forskellen mellem en 4. klasses elev og en 6. klasses elev. Med andre ord: Én times tabt søvn kostede barnet mere end to års kognitiv udvikling. En time kostede to klassetrin.
Dr. John Medina, hjerneforsker på University of Washington, citerer i sin bog »Brain Rules« et lige så chokerende fund. Han skriver, at et studie viser, at hvis en student, som karaktermæssigt er blandt de bedste ti procent, begrænses til lige under syv timers søvn i ugedagene og godt 7,5 time i weekenderne, vil studentens præstationer begynde at ligge blandt de laveste ni procent. For lidt søvn er forskellen på at score de højeste og laveste karakterer på gymnasiet.

Din teenager er ikke nødvendigvis doven
Disse store konsekvenser af tabt søvn skyldes, at søvnmangel forringer børns evne til at fokusere, hukommelse, kreativitet, logiske sans og deres læse- og regnefærdigheder. Søvnmangel skaber også stor følelsesmæssig tumult, og derudover er søvnmangel også forbundet til overvægt.
Det er alt sammen ting, der koster på vores børns selvtillid.
Men allervigtigst er det, at børns og unges hjerner er under fortsat udvikling, indtil omkring 21-års-alderen. Og meget af den udvikling sker, når de sover.
Det er grunden til, at småbørn sover størstedelen af døgnets timer væk. Deres krop og hjerne arbejder på højtryk på at udvikle sig. Og det samme gælder børn og unge. Deres udviklingen er ikke færdig, og derfor har børn brug for 10-11 timers søvn, mens teenagere har brug for 9-10 timer.
Derudover viser forskning, at unges hjerner går gennem en såkaldt søvnfaseforskydning i puberteten. Deres hjerner frigiver simpelthen søvnhormonerne senere på døgnet end normalt, og det betyder, at de unge vil begynde at falde i søvn senere og stå op senere. Hormonerne sætter ind så sent som kl. 23 og frem. Vore teenager børn er altså ikke nødvendigvis dovne. De er i gang med at udvikle sig, og vi kan hjælpe deres udvikling meget ved at acceptere det og støtte dem undervejs.

Hvad kan vi gøre?
Det er en ny verden, vores børn lever i. De har lektier, deltidsjob og socialt pres. De bliver bombarderet med mediebilleder, der viser dem, hvor smukke og kloge de skal være. Og de har konstante indtryk fra tv og internet, der hvis de får lov, holder dem vågen til langt ud på natten.
Der er pres på, og studier peger på, at mindre end ti procent af vores teenagere får de ni timers kvalitetssøvn, som de har behov for syv dage i ugen. Studier peger også på, at børn i dag får en times mindre søvn end for 30 år siden. De er i kronisk søvnmangel, og det er ikke utænkeligt, at de faretegn, vi ser blandt vores unge – depression, koncentrationsproblemer, mangel på motivation, sukkerjunkier og alkoholmisbrug – i høj grad er symptomer på søvnmangel. 

Hvad kan vi gøre?
De unge skal jo tidligt op i skole, og hvis de er biologisk designet til at sove sent, er det svært for dem at nå de ni timers søvn, de har behov for.
Sund mad og motion hjælper er der hvor alle bør starte. Men der skal også kigges på dårlige vaner med junkfood, sukker, alkohol og medicinforbrug.
En løsning er at gå i seng regelmæssigt; samme tid hver aften. Forskning viser nemlig, at teenagere faktisk kan flytte produktionen af deres søvnhormoner, hvis de går i seng på regelmæssige tidspunkter. Det andet, vi kan gøre, er at tale med vores børn og unge om, hvordan søvn virker. Vi kan ikke fortælle dem, hvad de skal gøre, men vi kan tale med dem om, hvordan søvn virker, få dem til selv at tænke over tingene.

Kilde: BT og Chris Mac Donald