Sælger kun det bedste
Kosttilskud til børn
Professionel rådgivning
Forstand på kvalitet
Kategorier

Frokostopskrifter

Broccolisalat

1 stort broccoli
1 stort rødløg
1 dl rosiner
½ dl solsikkekerner
1 æble

Dressing:

4 spsk. olivenilie
4 spsk. hvid balsamico
1 spsk. dijon sennep
2 spsk. mayonnaise

Broccoli skæres i små buketter, rødløg skæres i tern eller tynde både.
Æbler skæres i små stykker, og dressingen blandes og salaten vendes sammen.

Julesalat med appelsin og dadler

2 strimlet julesalat eller Romainesalat
1 håndfuld dadler
2 appelsiner
1 lille skefuld vinedikke
2 skefuld nøddeolie

Kom julesalaten i en skål og skær dadlerne (uden sten) og appelsinkødet i tern fra den ene appelsin. Kom dem i skålen til salaten. Lav en dressing med vinedikke, olien appelsinsaft olie og lidt kryderier hvis du har lyst. Kom dressing på og server.
Den lidt bitre smag fra julesalaten bliver neutraliseret af sødmen fra dadlerne og syren fra appelsin, så salatens dejlig nøddesmag bliver fremhævet.

Antal: 2 personer
Tid: 15 minutter

Calamares (blæksprutter)

1 kg blæksprutter
1 løg (finthakket)
2 fed hvidløg (finthakket)
2 tomater (finthakket)
1 grøn peberfrugt (finthakket)
1 lilletot lidt persille (finthakket)
1 glas rødvin (Rioja)
Lidt paprika, lidt timian, peber, lidt olivenolie og lidt vand.

Bedst med hele blæksprutter fra fiskehandleren, som du selv renser, gem benene. Svits løg, hvidløg, tomaterne og peberfrugt i samme olie. Kom så blæksprutterne i strimler på panden til de svitsede grøntsager. Kom vin og kryderierne i og lad dem simre lige så stlle. Kom lidt vand i, hvis det bliver nødvendigt.

Fransk omelet – en klassiker

4 æg
1 håndfuld revet emmentaler ost (der findes kasienfri ost)
1 håndfuld revet pastinak
1 finthakket rødløg
4 skiver finthakket skinke
1 spsk. macadamia nøddeolie
1 håndfuld finthakket purløg

Pisk æggene sammen så hviden er luftig (ca. 2 min.) og tilsæt øvrige ingredienser minus purløg og rør godt rundt. Hæld godt med olivenolie på panden og lad den simre i en stor flad pande på mellemvarme i 5-8 min. Når æggemassen er næsten stivnet vendes den med en palet eller vend den på låget og giv den et halvt minut på den anden side. Løft den evt. udervejs i kanterne, så den ikke brænder på.
Drys med purløg og server den med en frisk grøn salat og dijondressing.

Antal: 2-3 personer
Tid: Ca. 15 minutter

Fennikelsalat

1 fennikel
5 radiser
Fingerspids persille
Tre spsk. olivenolie
1 spsk. eddike

Skær bunden og toppen af fenniklen og tag det yderste lag af.
Skær både fennikel og radiser i meget tynde skiver. Hak toppen fint og drys sammen med lidt finthakket persille ud over.
Bland salaten godt. Hæld tre spiseskefulde olie og eddiken ud over og lad det stå en halv time.

Antal: 2 personer
Tid: Ca. 10 minutter resten er lagring.

Kyllingfillet med advocadosalat

300 g kyllingefilet
2 modne avocadoer
1 hoved romainesalat
1 håndfuld mandler
1 limefrugt
3 spsk. olivenolie

Steg kyllingefilleterne i olivenolien, til de er næsten gennemstegte, hvor den halve limefrugt presses ud over kyllingerne.
Tag avocadoen ud af skallen med en stor ske og skær den i store stykker. Skær salaten i passende stykker. Vend kylling og avocado i salaten og drys til sidst de fint hakkede mandler ud over. Hæld lidt olivenolie ud over samt resten af limefrugten.

Antal: 2 personer
Tid: 20 minutter

Gratin med auberginer og courgetter

350 g aubergine
350 g courgetter
500 g tomater
1 bdt. basilikum
3 stilke timian
3 fed hvidløg
4 spsk. olivenolie
200 g hård gedeost
150 g pecorino

Auberginerne skylles og skæres i skiver. Courgetterne skylles og skæres ligeledes i skiver. Derefter skylles aubergineskiverne og lægges til tørre på et stykke køkkenrulle.
Tomaterne skylles og der skæres et kryds på hver. De lægges i kogende vand et øjeblik, holdes derefter under den kolde hane, så skrællen kan fjernes. Til sidst skæres de i kvarte og befries for kerner.
De kvarte tomat skæres i terninger, basilikumen skylles, rystes tør og hakkes fint.
Hvidløgsfedene skrælles og hakkes fint. Olien varmes i to pander, aubergine og courgetter svitses hver for sig og krydres kraftigt med salt og peber. Ovnen forvarmes til 200 grader.
En ovnfast form smøres ind. Gedeosten skæres i terninger og blandes med tomater og krydderurter.
Courgetter og aubergine lægges skiftevis i formen sammen med tomatblandingen. Det hele krydres med salt og peber.
Pecorinoen rives og fordeles på gratinen som stilles i ovnen på midterste ribbe i ca. 25 minutter.

Antal: 4 personer
Tid: 45 minutter

Andebrystsalat med parmigiano reggiano

1 andebrystfilet med skind (ca. 600 g)
1 drys friskkværnet peber
3 spsk. smeltet smør (kan undlades)
2 fennikelknolde
2 æbler
4 spsk. olivenolie
2 spsk. appelsinsaft
100 g parmigiano reggiano
Frisk, grøn koriander til at pynte med

Andebrystet skylles, duppes tør med et viskestykke og krydres med salt og peber. Andekødet steges i en gryde med smør/olivenolie i ca. 10 minutter.
Fennikelknoldene skylles og skæres i fine strimler. Æblerne skylles og deles i kvarte, som derefter skæres ud i stiftformede stykker og blandes med finnekelstrimlerne.
Olien røres sammen med citron- og appelsinsaft og smages til med salt og peber. Dressingen hældes over æbler og fennikeler. Salaten rettes an på tallerkener.
Andebrystfileterne skæres i tynde skiver, som lægges på salaten. Parmigianoen høvles i tynde skiver, som fordeles på fileterne. Retten serveres pyntet med korianderblade.

Antal: 4 personer
Tid: 30 minutter

Sofies advocado-guf

4 møre advocadoer
100 g rejer
6-8 radisser
2 spsk. olivenolie.
1 drys peber

Det hele fintsnittes og serveres som mellemmåltid eller tilbehør til for eksempel fisk eller et stykke kalvekød. Alternativt kan advocadoen moses.

Antal: 2 personer
Tid: 10 minutter

Gratineret spidskål
1 halvt spidskål eller evt. sommerkål
100 g revet emmentaler
3 spsk. olivenolie
5 skiver chorizopølse (spansk spegepølse)

Pluk bladene hele af og blancher dem nogle få sekunder i kogende vand til de bliver blødere. Pak dem sammen i små portionspakker med chorizopølse i tynde skiver samt lidt friske krydderurter iblandet. Dryp lidt olivenolie henover og giv et solidt drys groftrevet ost, for eksempel emmentaler. Gratiner pakkerne i en ovn cirka 10 minutter ved 225 grader, indtil osten er sprød uden at være brun.

Antal: 2 personer
Tid: 30 minutter

Bønnesalat, hvid

½ kg kogte, hvide bønner
1 dl urteafkog
2 salatløg
2-3 spsk. citronsaft
4-6 spsk. ekstra jomfru olivenolie
3-4 spsk. sort oliven u/ sten
bredbladet persille

Bønnerne udblødes og koges på sædvanlig vis. De kogte bønner afkøles og blandes med finthakket salatløg, grofthakket sorte oliven, citronsaft, olivenolie, salt og friskkværnet peber. Stil salaten 1 time i køleskabet. Smages til og drys med hakket persille.

Antal: 4 personer
Tid: 10 minutter

Bønnesalat, grønne og røde

2-3 forskellige grønne salater
1-2 pk. bacon
150 g grønne bønner
150 g kidney bønner (røde)
1 pose pinjekerner
2-4 æg (efter appetit)
Persille

Rist baconen, og læg den til afdrypning på papir. Kog de nippede grønne bønner i ca. 5 min., eller til de er akkurat møre. Charmen består i at afbryde kogningen i det rigtige øjeblik og straks spule bønnerne med koldt vand. Kog æggene smilende.
Rist pinjekernerne let, og tag lidt fra til pynt.
Læg de delte, smilende æg over salaten.

Antal: 4 personer
Tid: 10 minutter

- See more at: //sundeborn.dk/frokostretter#sthash.2cmIhJVX.dpuf


Søg
Om Larz Thielemann
Artikler
Youtube